Medielogin er dit login til en række danske medier og deres samarbejdspartnere. Med Medielogin har du et login du kan bruge på tværs, og du skal derfor huske færre brugernavne og adgangskoder.

I praksis betyder det, at du kan logge ind med den samme bruger på bl.a. Politiken.dk, Jyllands-Posten.dk og Ekstrabladet.dk.

Medielogin er udviklet og ejet af JP/Politikens Hus A/S.

Generelle spørgsmål

Hvad er et Medielogin?

Medielogin er et sikkert og let anvendelig personligt login, som du kan anvende på websites og apps. I praksis betyder det, at du kan logge ind med det samme Medielogin på bl.a. Politiken.dk, Jyllands-Posten.dk, Finans.dk og Ekstrabladet.dk. Til dit login knyttes en profil med personlig oplysninger, som du selv afgiver til os fx e-mail, navn, køn, fødselsdag, adresse, telefonnummer og lignende. Du kan også finde oplysninger om dine abonnementer. 

Hvem ejer Medielogin?

JP/Politikens Hus ejer Medielogin. Læs mere om JP/Politikens Hus her: http://www.jppol.dk/

Hvad er fordelene ved at anvende et Medielogin?

Medielogin skaber en nemmere og mere overskuelig tilgang til JP/Politikens Hus’ digitale tilbud, fordi du kan bruge dit login på tværs, og du skal derfor huske færre brugernavne og adgangskoder. Du kan også opdatere dine personlige oplysninger på din profil. 

Hvordan anvender jeg Medielogin?

Hvor kan jeg anvende Medielogin?

Du kan logge ind på Politiken.dk, Jyllandsposten.dk, Finans.dk, Ekstrabladet.dk, Riidr.dk

Hvordan opretter jeg et Medielogin

Du kan oprette et Medielogin ved at gå ind på Politiken.dk, Jyllandsposten.dk, Finans.dk, Ekstrabladet.dk, Riidr.dk, Medielogin.dk  eller app som anvender Medielogin og vælge ”opret Medielogin” 

Hvordan logger jeg ind med mit Medielogin?

Du kan logge ind på alle websites og apps ved at vælge ”login” og taste din email og dit password

Hvad sker der hvis jeg indtaster mit password 5 gange forkert?

Hvis du indtaster dit password 5 gange forkert, skal du sørge for at nulstille dit password ved at gå ind på Medielogin.dk og vælge ”skift password”

Hvordan kan jeg ændre mit password?

Du kan ændre dit password ved gå ind på Medielogin.dk og vælge ”skift password”

Hvordan kan jeg ændre min e-mail adresse?

Du kan ændre dit password ved at gå ind på Medielogin.dk og vælge ”skift email”

Hvordan kan jeg opdatere mine personlige oplysninger?

Du kan opdatere dine personlige oplysninger ved at gå ind på 

Hvordan sletter jeg mit Medielogin?

Du kan godt slette dit Medielogin, men du skal være opmærksom på, at din adgangskode forsvinder, og at du derved ikke kan få adgang til de abonnementer og tjenesteydelser, der kræver en adgangskode. Samtidig skal du være opmærksom på, at abonnementer og tjenesteydelser ikke automatisk afmeldes ved sletning af dit Medielogin. De skal afbestilles jf. gældende regler. Hvis du beder om at få slettet dit Medielogin har du 30 dage til at fortryde. Logger du ind i løbet af de 30 dage vil du kunne genaktivere dit medielogin. Hvis du ønsker at slette dit Medielogin skal du gøre det her: https://medielogin.dk/slet-medielogin

Hvad sker der hvis Medielogin er utilgængelig?

Hvis Medielogin er utilgængelig på grund af nedbrud eller vedligeholdelse vil du få besked når du forsøger at logge på. Vi bestræber os på at foretage vedligeholdelse på it systemer i nattetimerne for at forstyrre mindst muligt Medielogins brugere.

Hvilke brugervilkår er gældende for brug af Medielogin?

Du kan læse brugervilkår gældende ved brug af Medielogin her: https://medielogin.dk/brugervilkar-for-medielogin

Hvad gør jeg hvis mit Medielogin ikke fungerer?

Hvis dit Medielogin ikke fungerer, kan du få hjælp på Medielogin.dk/FAQ eller kontakte kundeservice på den digitale tjeneste som du benytter. 

Du kan også bruger ved at klikke på "Kontakt os" nedenfor i højre hjørne.

Hvordan håndterer Medielogin dine personlige oplysninger? (Privatlivspolitik)

Hvordan behandles personlige oplysninger?

JP/Politikens Hus lægger stor vægt på, at du er tryg ved at bruge vores digitale tilbud og øvrige tjenester. Vi bruger kun dine personlige oplysninger i overensstemmelse med persondataloven, anden lovgivning og i overensstemmelse med de samtykker, du i øvrigt har afgivet til JP/Politikens Hus. Du kan læse mere om hvordan vi behandler dine oplysninger her: https://medielogin.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Hvilke personlige oplysninger behandles?

Når du er i kontakt med JP/Politikens Hus’ digitale tilbud og øvrige tjenester indsamles der oplysninger om dig, f.eks. når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, opretter et Medielogin og udfylder din profil, tegner abonnement, køber en vare eller benytter vores digitale tilbud. De oplysninger vi indsamler kan inddeles i tre kategorier: Oplysninger, som du afgiver til os, oplysninger i forbindelse med køb og bestillinger, og oplysninger indsamlet ved brug af digitale tilbud

Hvorfor behandles personlige oplysninger?

Personlige oplysninger bruges eksempelvis til adfærdsbaseret individuel målretning af annoncering, til levering af din ønskede service/produkt, til opfølgning på bestillinger, konkurrencer og statistik, til at analysere og forstå brugernes adfærd, når de benytter JP/Politikens Hus’ digitale tilbud og øvrige tjenester.

Hvordan opbevares personlige oplysninger?

Det er vigtigt for JP/Politikens Hus, at du har tillid til, at vi behandler dine oplysninger sikkert og fortroligt. Når du opretter et Medielogin gemmes dine personlige oplysninger, så længe de har relevans, eller indtil du selv nedlægger dit Medielogin.
JP/Politikens Hus krypterer ikke gemte kundeoplysninger. Vi passer på dine oplysninger gennem adgangskontrol og passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger.
Hos JP/Politikens Hus vil dine oplysninger blive opbevaret, så kun relevante medarbejdere med et arbejdsmæssigt behov har adgang til dine oplysninger.
Betalinger sker gennem enten det autoriserede Dansk Internet Betalings System, DIBS, PayEx eller ePay. Når du indtaster dit kortnummer, udløbsdato og CVC-kode her, sker overførslen af disse oplysninger med en kryptering, hvilket giver meget høj sikkerhed for, at uvedkommende ikke kan skaffe sig adgang til fortrolige oplysninger. Oplysningerne lagres ikke hos JP/Politikens Hus, men sendes direkte til betalingssystemerne. Oplysninger om køb og bestillinger gemmes til eventuel senere brug, så længe de har relevans. Har du oprettet en Medielogin profil, gemmes dine køb og bestillinger på profilen. Alle oplysninger behandles fortroligt.
Statistiske oplysninger om brugen af JP/Politikens Hus’ digitale tilbud gemmes på ubestemt tid i vores databaser. Data er anonymiseret og kan ikke henføres til dig som person og er derfor ikke omfattet af persondataloven. Hvis du har et Medielogin vil de digitale oplysninger kunne kobles til din profil.

Hvordan slettes personlige oplysninger?

Du kan slette eller opdatere dine personlige oplysninger ved at gå ind på 

Hvilke databehandlere samarbejdes der med?

JP/Politikens Hus benytter forskellige samarbejdspartnere, som leverer services til JP/Politikens Hus. I den forbindelse optræder samarbejdspartnerne som databehandlere, dvs. behandler JP/Politikens Hus’ data på vores vegne. F. eks. benytter vi samarbejdspartnere til at udføre kreditkortbetalinger. Disse databehandlere behandler dine oplysninger sikkert og fortroligt og kan ikke benytte dine oplysninger til andet formål end til levering af services til JP/Politikens Hus.  

Hvordan sikres dit Medielogin? (Sikkerhed)

Hvordan sikrer du dig mod misbrug af dit Medielogin?

Du er ansvarlig for alle aktiviteter, der foregår på dit Medielogin. Hvis nogen får adgang til dine loginoplysninger, kan denne information bruges til at bestille produkter eller tjenester i dit navn. Det er derfor vigtigt, at din email og password opbevares på en sikker måde. Hvis du har mistanke om, at dine loginoplysninger bliver misbrugt, bør du foretage ændringer af dit password ved at gå ind på Medielogin.dk og vælge ”nulstil adgangskode”. Adgangskoden opbevares i krypteret form og er således ikke kendt og kan derfor ikke genudsendes
Hvordan sikrer vi dit Medielogin?

Hvordan sikrer vi dit Medielogin?

Vi sikrer dit Medielogin ved at implementere passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger. F.eks. overvåger vi login historie, for at opdage og forhindre misbrug eller andre ulovlige aktiviteter. Disse data er tilgængelige for medarbejdere ansvarlige for Medielogin sikkerhed.